Johan Agur Larsen Løvholt (1876-1953) kom fra gården Strand i Bogen i Ofoten, men flyttet sammen med sin kone til Narvik like før århundreskiftet. Her ble han etter hvert kunstmaler på heltid. I løpet av karrieren skal han ha malt over 3500 bilder. Mange viste landskaper og andre motiver fra Narvik, Ofoten og Lofoten.
Løvholt hadde ingen formell kunstnerisk utdannelse, men i 1916 fikk han stipend fra Narvik kommune til en studiereise. Fra København sendte han brev med hilsen fra reisen til Julius B. Olsen som var ordfører i Narvik og dermed en del av det formannskapet som hadde gitt penger til turen. Her forteller han litt om museene han har besøkt, men også om sine meninger om den nymotens kunsten de unge svenske og danske kunstnerne produserte.
Kjøbenhavn den 3/7 - 1916
Hr. ordfører Jul. Olsen!
Kunstmaler Johan Agur Olsen Løvholt (1876-1953) malte mange bilder fra Narvik, Ofoten og Lofoten. I 1916 dro han på studiereise til København.
Narvik kommunale fotosamling / Museum Nord
Havde bare lyst at hilse paa Dem saa De kunde faa høre hvor det blev av mig uti verden.
Da jeg saa vet at De er intereseret er det derfor en glæde at faa sende Dem disse faa ord.
Som De ser er jeg nu i Kjøbenhavn. Her er meget at se, ja, her saa nær sagt: For meget.
Jeg gaar nu her og ser hver dag. Det Hirssprungske museum indeholder storslagne værker, og det er ogsaa den almindelige mening inden byen at der er en utsøgt samling. Glyptholteket er heller ikke at forglemme. Da kan der snarere findes bægge dele paa Kunstmuseet.
Men indrømmes maa det i ethvert fald, at den gamle ærlige Kunst med sin stræben efter det naturlige, vidner om Kunst og paa samme tid priser sin store mester. Det er derfor bedrøvelig og en utaalelig synd at se og høre disse unge mennsker, der med sin lille erfaring kaster stenk paa disse troværdige Kunstværker, og med en uhørt frækhet tillægger sine arbeider for den mest fremskutte Kunst Skandinavien nogensinde har had. Og verst er at de gamle ledere lar sig aldeles forblinde.
Det er nesten en skam at vise sig saa vaklende.
De unge er jo noksaa grusom her, men i Stockholm var det langt verre. Jeg har jo vist det var galt, og seet en del før, men intet sammenlignes imot i Sverige. Det er umulig jeg har ord for at udtale mig. Jeg indrømmer ærlig at jeg lite forstaar, men tør dog faa sige at den Kunst som de yngre frembar paa sin utstilling i Stockholm, var for en stor del den største humbug.
Men et et dog sikker, som jeg ogsaa allerede er paa det rene med: Skal man komme frem i verden må den gamle Kunst lægges paa hylden, og den nye med iver trækkes frem.
Det nytter ikke at komme paa en utstilling med gammel kunst, langt fra. Sa sørgeligt det høres er det dog sandt. Værden er jo engang saa at man må følge tiden. Men at futurismen tar saan overhaand forstaar jeg er en skuffelse for mange; men det for saa være.
Jeg har godt af denne turen. Det er bra at gjøre sig Kjænt med forholdene, og er ikke lite bare det. Likesaa se hvordant maaten er, om man staar langt tilbake samt at samle indtryk. Noget mer utbytte er jo ikke at vænte; men for min del spiller overnfornævnte en stor rolle.
Jeg er derfor Formandskap og bystyre dobbelt taknemmelig for bevilgningen. Jeg har nu noget at paastå. Jeg slipper nu - med ansigtet vænt til marken - at sige til Per og Paal: "Jeg har ingensteds været og seet diverse".
Herfra reiser jeg til Kristiania hvor jeg blir resten af tiden.
Lev da vel, idet jeg sender Dem og Deres barn de beste hilsninger.
Deres
Johan Larssen
af Taraldsvik
Løvholt skrev brev til ordføreren i Narvik om de kunstneriske inntrykkene fra København.
Fra arkiv etter Bjørn Bjørnstad
Kilder